Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Magneten og Kompasset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X1X.
Magneten og Kompagsei.
Naturlige og kunstige Magneter. Der findes i Naturen
et Mineral, som har faaet Navnet Magnetjernstenz det be-
staar as to af Jernets Oxyder (Jernoxyd og Jernoxt)dul) og er
altsaa nogenlunde det samme som almindelig Jernrust. Det er
en mørk, brunligsort eller sort, uanseelig Sten, der imidlertid er
særdeles søgt som Jernerts og findes i uhyre Masser paa mang-
foldige Steder af Jorden. Saaledes er Norges og Sveriges
mest bekjendte Jernmalmer Magnetjernsten. Af ogtil findes der
i denne Kluntper, som viser den besynderlige Egenskab, at de til-
trækker Jern og ogsaa nogle andre Metaller som Nikkel og Ko-
boltz i visse Tilfælde skal der en endog betydelig Kraft til for
atter at faa Jernftykket løst fra en saadan Klump. Saadanne
Stykker kaldes naturlige Magneter.
Efter et særdeles gammelt Sagn skulde en Hyrde, der- gik
afsted for at finde et Faar, som havde forvildet sig paa Bjerget
Jda, have mærket, at hans jernbeslaaede Støvler og jernskoede
Stok hæftede stærkt ved en sort Sten, hvorpaa han havde sat
sig for at hvile. Sagnet er vel ikke paalideligt, men dets Ælde
viser, at Magneten har været kjendt fra gamle Tider af. Det
er vist, at Grækerne og Romerne kjendte den naturlige Magnet
og beundrede dens Evne til at tiltrække Jern. Derimod havde
de ingen Jde om dens vigtigste Egenskab, nemlig at den, naar
den overlades til sig selv saaledes, at den frit kan bevæge sig,
f. Ex. ved at ophænges i en Traad, altid vil stille sig i en be-
stemt Retning, at en og samme Ende bestandig vil vende mod
Nord Ved denne sin Egenskab kan Magneten altsaa tjene som
Veiviser, og den er derved bleven aldeles uundværlig for Sø-
manden paa de længere Farvandez ja det er først Kjendskabet
hertil, der har formaaet at skabe en udviklet Sofart paa destore
Verdenshave. Navnet skriver sig fra den lydiske By Magnesia,
i hvis Nærhed fandtes de Gruber, hvorfra man i gamle Dage
tog sine naturlige Magneten
Allerede meget tidligt, i et af de første Aarhundreder efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
