Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Magneten og Kompasset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Magneten og Kompasset
omtalt, er størst eller 90 0, dette er de magnetiske Poler, der
ligger ved 700 nordlig og 700 sydlig Bredde, men dog ikke
ganske lige overfor hinanden. Her har Deklinationsnaalen ingen
bestemt Stilling. Forenes de Punkter, hvor Deklinationen er 0,
faar man frem en uregelmcessig krum Linie, ingen virkelig Stor-
cirkel gjennem Polerne, den gjør en stor Bugt paa sig inde i
Sibirien, saaat den i det Hele 4 Gange passerer Ekvator, iste-
detfor 2. Deklinationen eller Misvisningen tiltager, eftersom
man fjerner sig fra denne Linie saaledes, at den paa den ene
Side bliver vestlig, paa den anden østlig. J Europa er Dekli-
nationen vestlig. «
Men Deklinationen og Jnklinationen er ogsaa underkastet
Forandringer til de forskjellige Tider. Det har saaledes vist sig
ved de gjennem Aarrækker foretagne Observationer, at begge
disse Vinkler er underkastet regelmæssige Forandringer, De er
for Tiden begge to i Kristiania i Aftagende for hvert Aar. Vi-
dere undergaar de vistnok smaa, men dog tncerkelige saavel dag-
lige som aarlige Forandringer Saaledes er i Kristiania Jnkli-
nationen størst i Marts og September, mindst i Juni og De-
cember, størst om Formiddagen, mindst om Eftermiddagen De-
klinationen er større om Vinteren end om Sommeren, mindre
om Formiddagen end om Eftermiddagen
J Forbindelse med Jordskjcelv og Nordlys staar ofte sær-
deles voldsomme Bevægelser hos Magnetnaalen Nordlysene
især sees tydelig at staa i Forbindelse med Jordens Magne-
tisme, det sees altid ved den magnetiske Nordpol, ligesom der
er tilsvarende Lysfænomener ved den magnetiske Sydpol, altsaa
ogsaa »Sydlys« som man kunde kalde dem. Man har derfor
kaldet Nordlys for et magnetisk Uveir, ligesom Lynet er et
elektrisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
