Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Luftelektricitet og Lynaflederen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luftelektricitet og Lynaflederen. 229
cat alt, hvad han ogsaa paa dette Felt tog sig til, lykkedes
for ham.
Han tildrog sig herved og ved sin ærlige, sandhedskjærlige
og retfærdige Tænkemaade fine Medborgeres Opmærksomhed og
Agtelse. Han blev Pensylvaniens Udsending til London, da Ud-
sendinge fra Staterne i 1767 her skulde møde i Anledning af
Urolighederne i de engelske Kolonier i Amerika, og hans frimo-
dige Tale her skaffede ham Afscettelse fra den Post, han en Tid
havde indehavt som General-Postmester i de engelske Besiddelser
der. Han sluttede sig nu til Uafhængighedspartiet og drog til
Frankrig i 1776, hvor han formaaede Kongen til at anerkjende
de nordamerikanske Staters Uafhængighed, og undertegnede i
1783 Fredspræliminærerne med England J 1790 døde han
efter ogsaa ved en nyttig og omfattende Forfattervirksomhed at
have beriget sit Land, som for alle hans store Fortjenester ogsaa
altid har skattet ham som en af sine ypperste Mænd. Ved Op-
tagelsen i det franske Akademi hilste d’Alembert Lynaflederens
Opfinder og Fædrelandsbefrieren med de Ord: »Erupuit 00910
fu1m6n, Soeptrumque tyrannis« (Himmelen wde han Lynet
og fra Tyrannerne Sceptret).
Benjamin Franklin var det altsaa, der som før nævnt, for-
klarede Elektricitetens Kondensation ved Leydnerflasken, og som
paa det bestemteste erklærede Lynet at være en storartet Udlad-
ning af Elektricitet Disse sine Meninger fremsatte han 1751
iet lidet Skrift, som han kaldte »Breve om Elektriciteten-A
Da det var en Kjendsgjerning, at Lynet ligesom den elektriske
Funke især slog efter ophøiede og spidse Gjenstande og fulgte
gode Ledere,·saa sluttede han videre, at man maatte kunne be-
skytte Huse mod dets ødelæggende Virkning ved at forsyne dem
med en høi Jernstang, der stod i god ledende Forbindelse med
Jorden; men det var først en Del Aar efter, at han praktisk
udførte sin Tanke.
Imidlertid spekulerede han paa, hvordan han skulde kunne
bevise sinPaastand, at Lynet var en almindelig Elektricitets-Ud-
ladning J denne Hensigt gik han ved et Tordenveir i Som-
meren 1752 ud paa en Eng nær Filadelfia med sin Søn- Her
lod han opstige en Drage, som var gjort af Silke og hvis
Midtstang var forsynet med en Metalspidsz det øverste af Sno-
ren var af almindelig Hyssing, det nederste af Silke. Til Enden
sfæstede han en Nøgel og holdt det hele ved en hertil bunden
-Silkesnor. Dragen steg høit tilveirs, men han mærkede i Be-
gyndelsen ikke Spor af Elektricitet; først da Snoren par bleven
fugtig af Regnet og derved en bedre Leder, lykkedes det ham
ved at sætte Fingeren hen til Nøglen at udtrcekke Gnister af
denne. En Lykke var det for ham, at Snoren ikke var mere
ledende end Tilfældet her var, da han ellers kunde være kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
