Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Galvanisme og Galvanoplastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Galvanisme og Galvanoplastik.
Paa lignende Vis forholder imidlertid ogsaa de andre ke-
miske Forbindelser sig, og de Forsøg, som man nu saa ivrig be-
gyndte at anstille med den galvaniske Strøm, har været af den
mest uberegnelige Nytte, idet man trygt kan sige, at det er Re-
sultaterne af dem, der har skabt den moderne Kemi. Størst
Fortjeneste i denne Retning har Englcenderen Humprey Davy
havt. Han viste nemlig i 1807, at de saakaldte Alkalier og
Jordarter, som man hidtil havde anseet som enkelte Stoffe, var
Forbindelser af Surstof med et eller andet Metal; han fandt
derved flere nye saadanne, om hvilke man før·ingen Anelse havde
havt. Af hans Undersøgelse fremgik saaledes, at Lerjord er en
Forbindelse af Surstof med Aluminium, Kalk med Kalcium,
Talk med Magnesium, Kvarts med Silicium, at Soda indehol-
der Natrium og Potaske Kalium, altsammen nye Metaller og
Opdagelser af den allerstørste Betydning
Konstante Elementer. Paa de kemiske Omvandlinger er
det altsaa, at de konstante Elementers Indretning er begrundet,
idet man ved Valget og Anordningen af Væskerne og Metallerne
har stræbt at hindre Forandringerne i de oprindelige Forholde
Saadanne konstrueredes først af Englænderen Daniell i 1836 og
Grov e 1889. Vi vil betragte det første lidt nøiere,da vi derved
tillige faar Anledning til at beskrive en saadan kemisk Proces.
Daniell afdelte hvert ElementsKar i to Dele ved en porøs
iellemvæg f. Ex. en uglasseretLerplade; i det ene afRummene
stilledes en Kobberplade i en Opløsning af Kobbervitriol (svovl-
surtKobberoxyd), i det andet en Zinkplade i med Vand forkynder
Svovlsyre. Jdet nu den elektriske Strøm begynder, saa deles
det svovlsure Kobberoxyd først i Svovlsyre, der søger hen til
den positive Pol, Zinkpladen, og Kobberoxyd, der forbliver ved
Kobberetz men dette spaltes videre i Surstof, der trænger hen-
til den porøse Mellemvæg for at komme til Zinken, og Kobber,
der udskiller sig metallisk paa Kobberpladen. J det andet Rum
vil Vandet i den sortyndede Svovlsyre spaltes i Surstof, som
forener sig med Zinken og sammen med Svov1syren danner
svovlsurt Zinkoxyd (Zinkvitriol)·, der opløses, og Vandstof, der
søger hen til den porøse Væg for at komme til Kobberet. J
denne Vægs Porer træffer det imidlertid paa det, fra Kobberet
kommende Surstof og danner herved atter Vand. Resultatet
bliver altsaa, at Zinkpladen lidt efter lidt opbruges, Kobber-
pladen derimod bliver tykkere, at der danner sig en Del opløst
Zinkvitriol, og at Kobbervitriolen forbrugesz for at der allige-
vel altid skal være meget af den sidste tilstede, lægges ned i
Væsken en DelKrystaller afKobbervitriol, der opløses efterhvert.
Groves Element skiller sig fra dette kun deri, at han
istedetfor Kobber i Kobbervitriol anvender Platan i stærk
Salpetersyre·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
