Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Den elektriske Telegraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den elektriske Telegraf. 275
Naar Telegrafdepeschen først er sat ved Hjælp af Sætte-
apparatet, gaar altsaa selve Telegraferingen fuldstændig maskin-
mæssig, automatisk, og da den paa denne Maade gaar særdeles
hurtigt for sig (indtil 100 tyveords Telegrammer i Timen), er
det af stor Betydning ved Stationer, hvor der er meget at be-
stille. Medens en passer Trykapparatet, kan jo nemlig en eller
flere andre i Forveien sætte andre Depescher paa Sætteapparatet.
Som før bemærket er imidlertid dette blot et Kontorappa-
rat, der ganske kan udelades, og Telegraferingen sker da umid-
delbart ved Haanden. Til den Ende er ogsaa Trykapparatet
selv forsynet med en Klaviatur, hvorpaa Bogstaverne og Tallene
er indgraverede. J Lighed med Jndretningen i Sætteapparatet
er der ogsaa her anbragt en Valse eller Axe, hvorpaa der staar
Hager i skrueformig Orden. Naar en Taste anslaaes, støder
dennes Stift an mod den tilsvarende Hage, en Strøm sætter
øieblikkelig Trykapparatet paa saavel den afsendende som mod-
tagende Station i Bevægelse, og det rette Bogstav trykkes paa
begge Steder.
Hastigheden, hvormed man i dette Tilfælde kan telegrafere,
beror naturligvis paa Betjentens Øvelse, men selv i ugunstigste
Fald er den ved Olsens Apparat 1-3 større end ved Hughes,
ligesom Betjeningen ikke er saa anstrengende, da man nemlig
kan gjøre saa langt Ophold, man vil, mellem Tasternes Anslaaing
(Urverket staar jo i Mellemtiden); medens ved Hughes Avparat
Telegrafisten maa være i uafbrudt, rastløs Aktivitet, indtil De-
peschen er færdig telegraferet· Valsernes Omdreiningshastighed
er meget stor, nemlig 180 Gange pr. Minut. Apparatet har
med meget Held været prøvet saavel her i Landet som andet-
steds, og det synes at maatte have en Fremtid for fig, skjønt
det jo er temmelig kompliceret og derfor ikke saa let at reparere,
naar det kommer i Ustand.
De kemifke Virkninger, har vi seet, var det første, man be-
nyttede sig af som Meddelelsesmiddel gjennem en galvanisk Strøm
Senere er atter samme Tanke dukket op, men i forandret Skik-
kelse; det er Dekompositionen af Salte, som derved forandrer
Farve, man har forsøgt anvendt til at give Skrifttegn paa Mod-
tagelsesstationen, saaledes ved Cassellis Pantelegras. Man
skriver her paa et ledende Tinfoliebelceg med et uledende Blæk.
Der bevæger sig nu herover frem og tilbage med ganske kort
Afstand en Naal, og Apparatet er saaledes indrettet, at der
gaar en Strøm gjennem Linien, hver Gang, Naalen kommer over
Skrifttrækkene· Paa Modtagelsesstationen bevæger en Naal sig
aldeles ligedan paa et præpareret Papir, som herved faar de
samme Skrifttræk frem, men bestaaende af fine paralelle Smaa-
streger. Apparatet virker imidlertid langsomt og har ingen An-
vendelse faaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
