Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Kunstig Belysning - 1. Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Kunstig Belysning.
indtil Lysene har faaet den forønskede Tykkelse Naturligvis
indretter man sig saa, at flere Lys kan støbes paa en Gang.
De i Handelen forekommende Talglys er nu næsten altid
fremstillede i egne Former, helst af Tin, der danner et Rør,
aabent og videst i den Ende, der skal blive den nederste paa
Lyset. Den anden Ende er tilspidfet og lukket med Undtagelse
af et Hul saa trangt, at Vegen fuldstændig fylder det, naar den
ved Hjælp af en lang Naal er indtrædt. For ved den aabne
Ende at holde Vegen midt i Røret anvender man enten blot en
Metaltraad, der stikkes ind iLøkken, eller man kan have en egen
Indretning, hvorved Vegen bedre strammes. Formerne er videre
forsynet med en fremspringende Rand ved den aabne Ende og
hænges ned gjennem Huller i et Bord, som er indrettet saa, at
en større Mængde Former kan fyldes paa en Gang. Naar Tal-
gen er ftørknet, trækkes Lysene let ud.
Talglysene er imidlertid ikke meget behagelige, de er fedtede
at tage i, har en ftyg gul Farve, vil let ose og rinde, og Vegen
maa uafladelig pudses, da den ikke forbsrænder af sig selv. De
benyttes derfor nu kun, fordi de er saa særdeles billige, thi man
har lært at fabrikere Lys, der ikke har nogen af de ovennævnte
Mangler, nemlig de saakaldte
Stearinlys Det er de to Fransk1nænd Braconnot og
Chevreul, som man skylder Opdagelsen af Fedtets kemiske Sam-
mensætning, der senere ledede til Fremstillingen afdesaa bekjendte
Stearinlys. Den første viste i1815, at Fedtarterne kan-adskilles
i en fast og en flydende»Del,· og at det Forhold, hvori de ind-
byrdes forekommer, beftemmer, enten Fedtet er fast som Talg,
halvflydende eller oljeagtig flydende. Han kaldte den faste Del
Stearinsyre og den flydende Olein- eller Oljesyre og
troede, at Fedt bestod udelukkende af disse Syrer. Chevreul
opdagede imidlertid 1820, at dette ikke er Tilfældet men at
Fedtet forholder sig nærmere som et Salt, idet det ogsaa inde-
holder en Base, Glyceryloxyd, der med Vand danner det af
enhver kjendte Glycerin. Som faste Syrer indgaar i For-
bindelsen Palmitinsyre, ligesom der ogsaa af flydende Syrer
findes flere end Olein i de forskjellige Fedtarter, faasom Smør-
syre, Valeriansyre m. m., der har en eiendommelig, ofte høist
Ubehagelig Lugt; det er saadanne, som dannes-, naar Fedt bliver
harfkt.
Allerede de to nysnævnte Mænd fremstillede Lys af de faste
Emner, men de var endnu temmelig urene og Fabrikationsmaa-
den kostbar, saa atde ingen videre Udbredelse fik. Det var først
de Milly, ogsaa en Franskmand, hvem det i 1831 lykkedes at
fremstille Stearinlys, fom baade var gode og af et smukt Ud-
seende, men de faldt dog fremdeles dyre. Han smeltede Fedtet
og tilsatte kaustisk (brændt) Kalk udrørt i Vand; denne træder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
