Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Kunstig Belysning - 2. Belysningsoljer og Lamper - 3. Lysgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Kunstig Belysning-
end hvad Svampen har formaaet at opsuge. De er fuldstændig
fareløse, saalænge de ikke slaaes itu, eller man under Fyldningen
ikke kommer nær en Flamme, eller Laaget afskrues, medens Lam-
pen endnu brænder; men i saa Tilfælde vil der ufeilbarlig ind-
træde en voldsom Explosion
3. Lysgas.
Det var først i Slutningen af forrige Aarhundrede at man
for Alvor begyndte at spekulere paa at fremstille Gas til Be-
lysning ved en saakaldet tør Destillation af Kul, Træ eller Fedt-
arter. Man havde vistnok allerede før gjort nogle Forsøg, nær-
mest blot for Kuriositets Skyld, med Oplysning gjennem Antæn-
ding enten af de iKulgruber af Naturen selv fremstillede brænd-
bare og der saa farlige Gasarter, eller af dem, som udvikledes
under Koksbrcendingen, men der var dog ingen, som havde tænkt
paa for Alvor at benytte Gas istedetfor Oljer til kunstig Belys-
ning. Franskmanden Leb on og Englænderen Murdoch be-
gyndte omtrent samtidig at sysle med denne Sag og var begge
to inderlig overbeviste om dens Udførlighed og Nytte, men blev
begge ligesaa sørgelig skuffede i sine Forhaabninger, thi Almen-
heden havde ikke deres Klarsyn og Tro paa Opfindelsens Nytte.
Den første vilde benytte Træ til Gasfabrikation, og fik ogsaa
Patent paa Ovne, der skulde tjene saavel til Opvarmning som
Belysning; men dermed blev det. Hans Gas var lidet lysende
og udbredte en ubehagelig Stank; thi han forstod ikke at rense
den. Okonomisk ødelagt og fortvivlet over, at hans Opfindelse
ingen Fremgang nød, gjorde han selv Ende paa sit Liv. Jkke
stort bedre gik det Murdoch, der destillerede Gasen af Stenkul,
thi heller ikke i England havde endnu Befolkningen faaet Øiet
op for Sagen; imidlertid naaede han dog saavidt, at James
Watt i 1798 lod sine Værksteder af ham oplyse med Gas
toget senere kom Tydskeren Winsor til England, hvor det
ved Løftet om et glimrende Udbytte lykkedes ham at samle en
hel Masse Penge Gang paa Gang lykkedes dette for ham,
skjønt det blev med det blotte Løfte, hvad Udbyttet angik, indtil
man endelig, især ved Englænderen Akums Forsøg, havde lært
tilfredsstillende at rense Gasen Nu havde den utrættelige Min-
for seiret, og hans priviligerede Aktieselskab havde i 1825 store
Gasverker i London, der gav en rigelig aarlig Indtægt Han
var i 1815 reist tilFrankrig for ogsaa her at virke for sin Jdez
men det gik her langt misligere end i England
Raamaterialet. J det foregaaende er omtalt, at saavel
Lys som Oljer kan anvendes som Belysningsmiddel, blot fordi
der af dem under Vegens Forbrænding udvikler sig brændbare
Gasarter af Fedtet. Man kan derfor naturligvis ogsaa benytte
saadanne fede Emner til Fremstilling af Lysgas, der paa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
