Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Luftballoner og Luftfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xxv111.
Kuftballoner og Luftsart
Hvem har ikke følt Lyst til let og raskt som Fuglen at fare
hen over Skov og Fjeld og Sø, til høit over Jordens Støv og
Smuds at svæve op mod den straalende Himmel? Allerede Sag-
net om Jkaros fortæller os om en saadan Higenz men det samme
Sagn beretter ogsaa, at han ikke naaede sit Maal; Voxet, hvor-
med hans Vinger var fæstede, smeltede, efterhaanden som han steg
høiere, for Solens glødende Straaler, og Sagnets dumdristige
Luftfarer omkom ynkelig.
J Virkeligheden har dogintet Menneske, tiltrods for at
uafladelig nye Flyvemaskiner siden forrige Aarhundredes Begyn-
delse har dukket op, drevet det til at flyve, dels har Maskinerne
kun været til paa Papiret, dels har de aldeles ikke villet gjøre
Tjeneste, som den Blanchard«der siden gjorde sig bekjendt som
Ballonseiler, i Slutningen af forrige Aarh. konstruerede. Den
eneste, som har opnaaet at holde sig længere Tid i Luften og
herunder bevæge sig frem, var Franskmanden Besnier i 1786.
Men ogsaa han maatte begynde fra et høiereliggende Sted og
dalede rask Under Farten. ,
At ikke nogen as alle de foreslaaede Flyveapparater har
kunnet lede til noget Resultat er forøvrigt begrundet i Sagens
egen Natur. Menneskets Muskelkraft er vel altfor ringe til en saa
hurtig og kraftig Bevægelse af Vinger eller lignende Apparater,
som der skal til for at holde den temmelig store Byrde svævende
i et saa let og letbevægeligt Stof som Luften, der af denne
Grund yder en altfor liden Modstand mod Slagene. Ganske an-
derledes forholder det sig med Vandet; dettes Tæthed og speci-
fike Vægt er saa mange Gange større, næsten ligesaa stor som
det menneskelige Legemes, hvorfor der kun skal meget liden Kraft
til at holde dette flydende, og Resten altsaa kan anvendes til
Fremdrift, ligesom ogsaa denne selv af samme Grund kan ske
under ganske anderledes heldige Betingelser Overhovedet er der-·
for en Flyvemaskine, hvorved Menneskets Muskelkraft baade skal
tjene til at holde Legemet oppe og drive det frem, en Urimelig-
hed, og vi vil derfor heller ikke opholde os ved nogen as de
foreslaaede, lige unyttige Konstruktioner.
Store Opfindelsen - 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
