Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Luftballoner og Luftfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Luftballoner og Luftfart.
ofte med sig en hul Metalkugle, der, om Ballonen skulde dale ned
til Vandet, kan udkastes, hvorved den lettes for en Del af sin
Vægt og atter stiger. Ligeledes medføres da Redningsbøier.
Det kan undertiden være af stor Vigtighed, naar man vil stige
ud, med en Gang at kunne faa Ballonen tømt for Gasen; man
indretter sig derfor i den senere Tid ofte saa, at man ved at
trække i en Snor aabner Ballonen i hele sin Længde
Ballonen fyldes enten med Vandstofgas eller almindelig
Lysgas. Da den første er omtrent 17 Gange lettere end almin-
delig, atmosfærisk Luft, medens den sidste, der bestaar af en
Blanding af Kulvandstof- og Vandstofgas, blot er omtrent 2
Gange lettere, saa kan man i første Tilfælde gjøre Ballonen
meget mindre end i sidste for Bæringen af samme Vægt- Da
imidlertid Vandstofgasens Fremstilling er meget kostbarere, saa
bruges især i den senere Tid blot Lysgas, naar Opstigninger
sker fra Byer med Gasverk, hvor der følgelig ingen særskilte
Foranstaltninger behøves
Vandstofgasen fremstilles ved Dekomposition af Vand, der
bestaar af en kemisk Forbindelse af denne Gasart med Surstof-
gas. Man indretter sig paa følgende Maade: J et stort Antal
ganske lufttætte Tønder paafyldes Jern og Vand, hvortil man
senere lidt efter lidt sætter fortyndet Svovlsyre Allerede under
almindelige Omstændigheder har Jern, som de fleste andre Me-
taller, stor Tilbøielighed til at forbinde sig med Surstoftil saa-
kaldte Oxyder eller til at ruste, som det i daglig Tale kaldes;
denne Tilbøielighed forøges ved Tilsætningen avaovlsyre i den
Grad, at derved Vandet dekomponeres i Surstos, som forbinder
sig med Jernet til Jernoxydul, hvilket atter med Svovlsyren
danner i Vand opløseligt Jernvitriol og Vandstofgas, der gjen-
nem Røret i Tøndernes øvre Bund ledes hen til et fælles større
Kar, hvor den maa passere gjennem Vand og udsættes for en
Regn af fine Vanddraaber. Herved befries Vandstoffet for mu-
lig medfølgende Syredraaber og en Del forurenende Gasarter,
hvorpaa den gjennem en lufttæt Slange ledes hen til Ballonens
nedre Ende, hvor den frit faar følge sin, paa Grund af dens
store Lethed stærke Tilbøielighed til at stige tilveirs og saaledes
lidt efter lidt fylder Ballonen.
Man maa altid iagttage den Forsigtighed ikke at fylde Bal-
lonen mer end til omtrent 3Z4 med Gas, da denne nemlig, efter-
som Ballonen stiger op i høiere Luftlag, hvor det ydre Atmos-
færetryk stadig aftager, med altid voxende Spænding trykker udad
mod Væggene, som, hvis Ballonen fra først af var helt fyldt, ufeilbar-
lig vilde revne, saaledes som Tilfældet var med den første Charlier
Man har forsøgt paa mangfoldige Maader at styre Bal-
lonen, saa at man uberoende af Vindretningen skulde kunne gaa,
hvorhen man ønskede Spørgsmaalet er imidlertid endnu ikke løst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
