Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Bl
er her ingen Plads. Rummenes Anvendelse har kun i ringe Grad præ-
get Facaderne. Et Forhold, der dog træder mere skarpt frem ved Fre-
deriksberg Slot og ved Afbildningerne af det ældste Christiansborg. I
det førstnævnte Slot er der, som bekendt, i Hovedbygningens østre
Fløj en ret stor Kirke, der gaar gennem flere Etager, uden at Bygnin-
gen udvendig bærer Spor af Mærke deraf. Ved det ældste Christians-
borg laa Slotskirken paa samme Sted som nu, adskilt fra Hovedbyg-
ningen ved en lavere Mellembygning; men dens Facader havde den
Gang samme Inddeling og Udsmykning som Hovedbygningens; dens
Christian den syvendes Palæ paa Amalienborg.
særlige Anvendelse var skjult. Hvilken Forskel fra Kronborg og Frede-
riksborg, hvor Kirkefløjene udvendig bære meget stærke Vidnesbyrd om
deres Bestemmelse.
I øvrigt er det i denne Forbindelse værd at erindre, at Facaderne
paa Renaissancens Bygninger ere inddelte med vandrette Baand, der
markere de indvendige Etagelag; medens de Pilastre, som af Barok- og
Rokoko-Arkitekturen i stor Udstrækning anvendes ved den udvendige
Udsmykning, oftest ere uden Forbindelse med Bygningens Indre.
Hvor stærkt man i Barokken og Rokokoen i Modsætning til Re-
naissancen bøjede sig for den tilstræbte Helheds Krav, illustreres ende-
lig paa en karakteristisk Maade af Kronborgs og Amalienborgs Til-
blivelseshistorie. Det første blev bygget af Frederik den anden; havde
han villet en regelmæssig Helhed, havde Symmetri været hans Alfa og
1"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
