Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 44 —
I en ganske særlig Grad gælder det Havepavillonen. Den blev
bygget for Grev Moltke og kaldtes af Samtiden »le salon et la volitre«.
En rund, tempellignende Bygning udgør Kernen; Forsiden dannes af
en Række Søjler, Bagsiden af Murværk med Glasdøre, der dels føre ind
til de bagved liggende Rum og dels til de to Fløje, som skyde sig frem
paa Siderne. Planen er overmaade simpel, og den givne Plads i et
Hjørne af Palæets Have er snildt benyttet. Men det, der gør det hele
til et lille arkitektonisk Mesterværk, er dog den Finhed og Kraft, som
præger Bygningens forskellige Dele. Søjlerne ere smukke; deres ind-
byrdes Afstande, deres Diametre og Bøjningen i deres Konturer ere vel
afvejede. Om Arkitravens, Frisens, Gesimsens og Attikaens Forhold
gælder det samme; og den lave Kuppel danner en rolig og passelig lidt
fremtrædende Afslutning. I det Indre ere Søjlerne erstattede af Pilastre.
De mange Inddelinger, som resulterer af disse i Forbindelse med Dørene
og de ovale Vinduer, ere konsekvent gennemførte; alt forbinder sig med
logisk Nødvendighed til et roligt og elegant Hele, medens den Storhed,
som præger Forholdene og Detaillerne, ikke mindst i det fladt hvæl-
vede Loft, føjer en monumental Soliditet til de andre gode Egenskaber.
Ogsaa de to Sidefløje ere mærkelig godt afpassede; de gøre sig hverken
for lidt eller meget gældende. Bygningen er opført af et fortrinligt Ma-
teriale, en rød bornholmsk Sandsten, som trods nedsættende Udtalel-
ser af Datidens Sagkyndige, har vist sig at være holdbar. Det svageste
Parti er Attikaen og de paa den anbragte Vaser; begge Dele virke
tungt og ere i og for sig ligesom de ret paaklistrede Guirlander over
Sideindgangene overflødige. De bekræfter, at Jardin saaledes som an-
tydet ved Omtalen af Marmorkirken, ikke var kommen helt klar af
Rokokoen. Mod det lave Fundament kunde der maaske ogsaa rettes
Indvendinger; i al Almindelighed bør en saadan Bygning hvile paa et
Par kraftige Trin, men ses den i Forhold til sine smaa Omgivelser, kan
der ikke være Tvivl om, at Arkitekten har handlet efter modent Over-
læg; ved at hæves i Vejret vilde den være bleven for dominerende.
Bedømmes dette Arbejde efter dets Plads i Udviklingen, maa det
ubetinget beundres. Betragtes det som en Genfødelse af Antiken, kan
det ikke nægtes, at Følelsen for de forskellige arkitektoniske Leds
Betydning her langt fra er saa fuldkommen, som den senere blev eller
havde været. Gennem Detaillerne viser det sig, at Jardin ret nøje har
fulgt Vignolas Regler. Søjleskafternes Højde er i Overensstemmelse
hermed, 16’/s Gang saa stor som deres største Radius, og ved Konstruk-
tionen af Arkitrav og Gesims har Søjlernes Modulus utvivlsomt været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
