Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 110 —
sons Ossian var fremfor alt Tidens Bog. I dens buldrende Fantasier, i
dens Uvejrsstemninger, i dens bragende Kampgny og i dens vældige
Barders Sange om hedenfarne Kæmpeætter, fandt Ungdommen Næring
for sine Længsler. For Abildgaards Filoktet har den utvivlsomt været
Baggrunden.
Det er betegnende, at han ofte har hentet sine Emner fra Ossian. I
Abildgaard: Ossian.
et af sine bedste Billeder har han skildret selve Barden, da han gammel
og blind tog Afsked med Livet og for sidste Gang lod sin Harpe klinge.
Til en Karakteristik af Motivet hidsættes følgende Strofer: »Fortids
Kæmper ere gangne heden; uden Navnkundighed ere de døde. Frem-
tidens Sønner skulle henfare, og en anden Slægt opstaa. Menneskene
ere liig Havets Bølger, liig skovrige Morvens Løv, de forsvinde i den
hvinende Storm, og andre Blade løfte deres grønne Hoveder. Var din
Skønhed varig, o Ryno? stod vognbaarne Osscars Styrke? Fingal selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
