Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 126 —
Dog ivrede Naturprofeterne mod den bundne Stil i Kunsten. Jens
Baggesen kalder Byen Mannheim for »Staden paa Vers«%, og det er
ikke for at smigre den. Dens gennemførte Regelmæssighed irriterer
ham; han er klar over, at han vilde blive en »Istap«, dersom han skulde
bo i den. Gader er ham i det hele taget imod, da det bundne er deres
Konsekvens; det bugtede Vimmelskaft med dets højst irregulære Be-
hyggelse er en hæderlig Undtagelse; de aabne Pladser ere mere efter
hans Hjerte; Amalienborg Slotsplads kunde være bleven god, dersom
de fire Palæer ikke vare blevne hinanden fuldkommen lige. Han nærer
en Del Tvivl om, hvorvidt en Forfatter bør skrive Vers. Men det gik
ham ikke bedre end Werther med Tegningen. Selv skrev han Vers.
Og den Prosa-Stil, han elskede, var i hvert Fald ved Omtale af Maler-
kunst ikke synderlig naturlig. Han delte sin Samtids Sværmeri for
Guido Reni. Et af dennes Madonnabilleder aflokkede ham følgende
Lovprisning: »Denne himmelske Renhed og Uskyldighed — denne rø-
rende, engelsværmende Andagt — disse Glimt af Hellighedens Soel —
disse Blikke i en lysere Verden! Yndige Guido! hvor hentede du disse
Tryllerier?«
Hos de unge Radikale forbandt en ofte højtflyvende, men oprigtig
Begejstring for Naturen sig med en indgroet Kærlighed til Anstand og
en forbløffende Smag for det sødeste Søde.
Juel var, som sagt, Barn af sin Tid; men det bør tilføjes, at hans
jævne danske Sind bevarede ham for det overspændte og for højsteinte,
som saa ofte kommer frem i Tidens Litteratur.
Et af Juels tidligste Arbejder, Portrættet af Søsteren, giver et mær-
keligt samlet Billede af Grundelementerne i hans Kunst, hans Virkelig-
hedssans og hans Anstand. Skildringen af den halvvoksne Pige, der
. sidder ved et Bord og syr, er elskværdig, ligefrem og fortrolig, Situatio-
nen er til en vis Grad grebet ud af Livet, men kun til en vis Grad. Den
Maade, hvorpaa den unge Pige ser ud mod Beskueren, hendes Haand-
stilling, Kappens yndefulde Uorden, alt røber noget bevidst arrangeret,
som yderligere understreges af Billedets afvejede Farveholdning. Denne
er smuk og fin, Kjolens kraftige blaa staar dejligt til Stolens dybe brune,
Haarets Lød, Teintens og de røde Læbers Friskhed er udmærket op-
fattet. Men Arbejdet er ikke helt sat ind paa at gengive Virkelighedens
Fylde. Farverne ere efter gammel Skik stemte med Henblik paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
