Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
holdt stik til en viss grad, men det kommer vel
snarere af, at jeg har havt paaskerengjøring. —
Imorgen reiser jeg til Lillehammer.
22. juni 1902.
Jeg prøver at skrive igjen, fordi jeg ikke
længere holder mine egne tanker ud. Det er,
som en overmenneskelig fantasi havde spekuleret
ud altsammen og gjort det saa ulidelig og pinende
og oprørende som mulig. Jeg er nær ved at
bli omvendt til at tro paa forsynet igjen.
Jeg har bedraget min mand, som var ung
og vakker og snil og trofast og bra og nobel —
med hans bedste ven, som er hans kompagnon
og min fætter, som jeg har kjendt, fra vi var
unger, og som engang førte Otto og mig sammen.
Og nu ligger Otto oppe paa Grefsen og har
tæring, og min elsker betaler for ham og forsør
ger os allesammen. — Og Otto aner ingen
verdens ting, og jeg kan ikke komme op til
ham, uden han taler om for en mageløs ven
Henrik er, og for en mageløs kone han har. —
Til syvende og sidst lader det næsten til, at af
mine fire barn skal det netop være den ungen,
vi har prakket paa ham, som skal være hans
hjerte nærmest, og som han altid vil høre om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
