Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
ante det ikke engang. — Jeg vidste ikke, hvad
ulykke er!
Næste aar er jeg kanske enke
Hytten er averteret til salgs. Faar haabe,
at den ikke blir solgt saa fort i de daarlige tider
— ikke saa længe Otto lever.
Naar jeg tænker paa hele vort ægteskab, er
det paa en maade saa selvfølgeligt, at det gik
saa. Paa en anden maade alligevel saa urimelig
grundløst — dumt —. Og al min sorg løber
sammen til vrede og bitterhed, og jeg kan ikke
vende det mod andre end mod mig selv. — Man
kan igrunden ikke gjøre noget fra eller til her i
verden. Havde jeg vidst, dengang Otto og jeg
begyndte at glide fra hinanden, det som jeg nu
ved, aa vi skulde været lykkelige den dag idag!
— Alligevel, skulde jeg leve de sidste fem—seks
aarene om igjen og være, som jeg dengang var
— jeg ved, det var blit det samme.
Første gang, jeg saa Otto, var en anden sep
tember. Jeg kom nedover Kirkegaden i straalende
solskin — i min sorte silkekjole og duskeluen;
jeg skulde helligholde mit fireaars studenterjubi
læum sammen med nogen af kuldet. Jeg mødte
Henrik, og han fulgte mig paa vei. Nede i gaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
