Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
— gav mig en uanet livsforstand, gjorde mig
modig og lystig og uendelig overlegen.
Aa, jeg havde jo bare været et gammelklogt
barn helt til nu — da jeg pludselig blev ung. —
Alt, hvad jeg havde læst, og alt hvad jeg
havde lært — jeg blev ved at være glad i det,
men jeg følte ogsaa, at det var midler, ikke maal.
Det var vaaben, det var godt at ha til at greie
sig gjennem livet med — men kjærligheden, det
var selve livet.
Saa sundt følte jeg dengang, at jeg aldrig
tvilte paa min egen kjærlighed og paa Ottos,
eller paa at det var nok. Jeg behøvet en at
elske og bli elsket af — aldrig et mandfolk til
at „forståa" mig. Aa hvor jeg havde ret den
gang med min foragt for det simple, uopdragne
fruentimmerskraal paa «forstaaelse" — det er
bare, at de vil ha et mandfolk til at være urma
ger for sine kjedsommelige, forskruede smaa
hjerner og spilde sin tid paa at dægge for deres
forfængelighed.
Ak, vi uforstaaede kvinder — man kunde
vist fortære et regiment, og det vilde ikke hjælpe;
det er jo, naar hjertet begynder at bli goldt,
naar vi ikke selv forstaar længere, at vi begynder
at skrige paa forstaaelse.
Dengang forstod jeg Otto; jeg vidste ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
