Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
jeg som havde foresat mig at ta det saa umaa
delig fornuftig og naturlig — herregud, det
var da det, som skulde ske med alt hunkjøn i
verden. Skjønt jeg gruet forfærdelig ogsaa, saa
vilde jeg det med hver trevl af mig selv —
om jeg saa skulde dø.
Men endda jeg synes, jeg elsker mine barn
saa høit, som en mor bare kan elske, og endda
jeg synes, jeg har elsket dem saa menneskeligt
ogsaa og vaaget over hver liden udfoldelse af
deres væsen, saa er der saa mange smaating,
som Otto har seet før mig — smaa træk af
hver isærs egenart, som han har gjort mig op
merksom paa. Jeg har nok havt andre interesser
end barnene mine ogsaa; men jeg føler usvigelig
sikkert, at det har ikke tat et fnug af min
omhu fra dem, det var først, da jeg begyndte
at fortabe mig i mit eget jeg og undersøge,
hvad der manglet mig i min egen lykke. —
Og de holder af mig igjen, mere end de fleste
barn holder af sine forældre, tror jeg. Men
endda er forholdet mellem Otto og dem ligesom
mere umiddelbart. Det er vel, fordi han selv
er mere umiddelbar. —
De ligner ham ogsaa. Einar saa det er rent
komisk. Ogsaa i væsen — jeg saa bare hans
energi igaar og idag; han vilde selv pakke sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
