Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
«Det lureste var, om vi lagde os til her,"
sagde Otto. «Er du fælt ræd for at ligge ude
en nat?"
Jeg syntes, det var storartet. En hel nat
havde jeg aldrig været ude før.
Vi fandt os en liden smal seng mellem blaa
bærtuerne; Otto svøbte sin trøie og min jakke
om fødderne vore, og saa laa jeg med hovedet
paa hans skulder og saa op paa himmelen, der
var lyseblaa, endda det var noksaa mørkt, og
paa aasen ret overfor, der tegnet sig sort og
skarp mod den gulhvide horisont — det fine,
gulblege skjær, der flyttet sig rundt himmelranden,
østover, speilende sig i vandhullerne udpaa myren.
Vi blundet lidt nu og da, eller laa og smaa
snakket. Medet sagde Otto:
«Du — naar vi to faar en liden gut, skal
den hede Einar. — Det havde jeg en bror
som lied."
Han havde nævnt den broren engang før —
da vi var paa Auli i paasken. Jeg havde seet
deres gravsted ved kirken, og Otto fortalte, at
Einar var kommet afdage ved et vaadeskud.
Nu laa han og fortalte om broren — deres
barndom, om den vintereftermiddagen, de var
paa ski paa fjeldet, og Einar fik hele børse
ladningen i laaret. Hvordan de strævet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
