Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Men lille søde Marta min, hvad er det med
dig da — kjære, ikke bli syg for os da, ven min!"
«Jeg feiler ingenting jeg, Otto," sagde jeg og
tog mod hans kys. Kanske haabet jeg at binde
ham til mig paa den maaden ogsaa.
Saa, da Otto skulde sin aarlige tur til London,
vilde han ha mig med. Jeg vilde ikke — for
det første kunde jeg virkelig ikke tænke mig at
reise fra barna. Og for det andet —. Som ung
pige havde jeg altid saa forfærdelig ønsket at
komme ud og reise en tur, men saa skulde det
være paa den maaden, at jeg bodde i byerne,
lærte menneskene der at kjende, suget ind ste
dets stemning, sanset dets egenart. Dette vilde
jo bli saa rent anderledes.
Naa, naturligvis blev jeg med- Og jeg moret
mig storartet. Og skjønt jeg i førstningen vaag
net om nætterne paa de tider, jeg var vant til
at staa op og se efter ungerne, om de havde
sprællet af sig, og blev melankolsk ved at finde
mig i hotelværelset og tænke paa smaaerne mine
langt borte i Kristiania, saa savnet jeg dem
meget mindre, end jeg havde ventet, saa jeg
næsten skammet mig. — Otto fandt paa, at vi
skulde reise til Paris med det samme, og der
var vi otte deilige dage. Otto trak mig samvit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
