Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
fødder blev dødkolde. — Vi stod og stirret paa
hinanden.
Jeg kunde ikke sove," sagde Otto underlig
tykmælt og besværlig, — »det er ikke noget —
saa tog jeg paa mig igjen og gik lidt ned i
haven — gaa ind og læg dig du, Marta, det er
ingenting." —
Han gik nogen skridt frem, og saa sank han,
som han segnet, ned i sofaen. Hovedet faldt
fremover paa ham, og armen og haanden laa
dødt paa bordpladen.
Angst og maalløs gik jeg fremover mod ham:
«Kjære, hvad er det — er du syg, Otto?"
Da kastet han sig frem over bordet og graat.
— Mig var det, som kaldte selve livet, det
virkelige, levende liv, mit liv, paa mig, da jeg
saa min mand graate. Jeg fattet om hans hoved,
hans haandled, bøiet mig over ham og kaldte
paa hans navn. Da han vendte sig, greb mig
og drog mig ned paa sofaen ved sin side, gjem
mende ansigtet i mit fang, saa jeg følte hans
taarer og hans brændende aande mod min hud
gjennem natkjolen — det var mit eget jeg, der
vendte tilbage, det, som var vokset sammen med
denne mand, og jeg graat, fordi han graat; taa
rerne brød op af mit væsens inderste grund, som
våndet brister op over smeltende is. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
