Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
pappa var død. Skjønt jeg skammet mig over
det og var bedrøvet over mig selv, saa følte jeg
mig næsten forurettet, da etpar maaneder var
gaat, naar mamma graat eller klaget. Barn
skal slippe at sørge, siger Otto ogsaa.
Halfred kom ind til mig, mens jeg stod der,
tog mig om halsen og kysset mig. Han stod
tappert og prøvet at svælge graaten. Og da
han var gaat, kom Einar.
De havde kjøbt saa mange presenter, gutterne,
druer og blomster til Otto og til mig havde de
foruden alt det, de havde lavet paa sløiden,
kjøbt etpar fine, forede skindhansker. Jeg
syntes, det var rent for galt, at de havde brugt
saa mange penger til mig. Men Halfred fortalte
stolt, hvordan de havde sparet sammen penger
hele høsten:
0g saa traf vi Onkel Henrik paa gaden
om søndag, og saa fik vi to kroner hver os."
Jeg fik mest lyst til at putte hanskerne
afveien saa langt som selve den onde samvittighed.
Men for gutternes skyld er jeg jo nødt til at
gaa med dem, saa længe der er fillen igjen.
3. januar 1903.
Otto vil ikke hjem. Siden han havde den
første voldsomme blodspytning i høst, tror jeg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
