Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Løse blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
kunne leve videre — jeg er som knust indvendig
af en hel række fald, og jeg orker ikke reise
mig. —
Jeg tog papir og skrivesager frem for at
svare paa Henriks brev. Jeg bilder mig ind,
at jeg merker lidt af den gamle varme hos
ham, naar jeg læser det igjennem. Men jeg
har selv ingenting at svare paa det. AHigevel
er det mig sletikke ligegyldigt, jeg er noksaa
glad, fordi han endnu bryr sig om mig. Jeg
tror ikke, vi kommer til at sees mere i verden,
men der er en slags trøst for mig i at vide, at
han sidder over i Newcastle og tænker godt om
mig. Jeg tror nok, han vil bli ved med det;
Henrik er igrunden trofast.
De klager heroppe over solen, der steger og
brænder dag ud og dag ind. —
Jeg sidder borte ved skigaren i skogkanten
eller nede ved elven. Ellers er her stygt
afbrændt, men der er mosen endda frisk og
grøn, og orebuskene er tætte og mørke i løvet.
Der er lidet vand i elven, men det er friskt og
svalt at sidde og høre det risle over stenene
og se solskinnet falde ind mellem bladskyggerne,
saa skummet tindrer, og insekterne blir som
svævende gnister, hvergang de farer ud i lyset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
