Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3die kap. En lumsk fiende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
saa da, at indianeren var saa lige ind paa ham,
saa kun nogle faa skridt skillede dem ad.
Indianeren havde rimligvis opdaget Tim længe
før denne havde seet ham. Men de grusomme
indianere ligner katten deri, at de synes, at det
ingen moro er at dræbe en fiende, før de har legt
lidt med ham.
Tim var imidlertid en irlænder, og de pleier
ikke at give sig over saa let. Der saa dog ikke
ud til at være noget videre haab om frelse. Han
mumlede ved sig selv: «Hvis han vover at lægge
haand paa mig, skal han nok faa føie, at jeg har
næver. Jeg faar se, om jeg kan faa kaldt Fred
hid til stedet. Naar rødhuden kommer hid, skal
han faa et sligt stød, at pusten skal forgaa ham.
Da faar jeg se til at faa fat i hans vaaben.»
Han kigede frem bag træet, og et uventet
syn mødte hans forbausede blik. Femti fod fra
ham og skjult bag en egestamme opdagede han
endnu en indianer, hvis stilling var slig, at Tim,
men ikke den anden indianer kunde se ham. Denne
nye person paa scenen iagttog opmerksomt den
første indianer, og Tim forstod instinktmæssig, at
han var denne fientligsindet, selv om han ikke var
venlig stemt mod ham selv.
I sin forbauselse glemte Tim rent sin farlige
stilling og gav sig til at nidstirre paa den
fremmede. Denne var ganske ung, neppe 20 aar
gammel, og var en usædvanlig vakker og kraftig yngling.
I det rige, sorte haar, som hang ned over hans
skuldre, havde han stukket en ørnefjær og om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
