Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5te kap. Et budskab fra Ozark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
mishandlet af sin stamme og som de hvide havde
hjulpet og behandlet venlig; han antog, at denne
indianer hørte til disses tal.
Han gik derfor hen til ham, rakte ham sin
haand, og snart var de i ivrig samtale.
Hjortefod likte øiensynlig begge gutterne ved
første øiekast. Freds aabne, djerve ansigt og Tims
lystige ærlige fjæs maatte ogsaa tiltale alle gode
mennesker.
Fred var en født friluftsmand; han var af dem,
som ved øvelse bringer det vidt som skytter og
hurtigløber og med hensyn til udholdenhed kunde
faa af hans jevnaldrende maale sig med ham.
Skjønt yngre var han ligesaa høi som Hjortefod
og hans legeme var sterkt og smidigt.
Begge gutternes klæder var syet af
hjemmevævet vadmel; deres jakker blev fastholdt rundt
livet af et belte, bukserne rak kun til knæet og
læggerne blev beskyttet af gamascher af læder.
Paa fødderne bar de solide tyksaalede sko, og
hovederne var beskyttet af en hue med skindkant.
Tim gik hen til bjelden, som hans fiende havde
kastet paa marken, og tog den op.
«Bare jeg nu havde koen; bjelden har jeg,
men kjæltringen har vel dræbt hende, kan jeg
tænke.»
«Nei,» sagde Fred, «hun er nok ilive, jeg traf
hende græssende, som om intet var iveien. Jeg
gav hende et rap, saa hun vendte næsen hjemover,
og nu er hun kanske alt i nybygget.»
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
