Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7de kap. I livsfare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
7de kapitel.
I livsfare.
Det var heldigt, at gutterne havde bundet
kanoen til et træ saa langt inde paa lancl, for
ellers vilde baaden være ført med af den rivende
strøm. Vandet havde allerede naaet træet og
baaden hoppede og strammede i tauget.
«Det er en net historie,» raabte Fred, «jeg
kunde aldrig tro, at strømmen skulde blive saa
voldsom, det kan kanske blive vanskeligt nok at
komme over.»
«Ja jeg liker det heller ikke,» svarede Tim,
«strømmen er forskrækkelig strid.»
«Det er nok sandt, men jeg har kommet over,
naar den har været endnu stridere.»
«Da har du ikke været alene i baaden.»
«Nei, far har været med; men jeg er ikke
ræd for at gaa over den nu heller.»
Da Tim ikke vilde være daarligere kar, gik de
ud i vandet og halede baaden ind.
Aaen var nu hundrede fod bred, og den stride
strøm førte med sig en mængde afbrudte grene
og træstammer.
Der skulde baade styrke og koldblodighed til
for at føre den skrøbelige farkost i sikkerhed over
til den anden bred. Det klogeste havde ubetinget
været, om gutterne havde ventet lidt, ti elven
pleiede at falde med samme voldsomhed som den
steg. Det kunde lidet nytte dem at forsøge at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
