Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7de kap. I livsfare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Fred løsnede sit tag fra den reddende stamme
og svømmede til land.
Da Tim havde seet sin ven forsvinde i
hvirvelen, havde han skyndet sig ned fra sit træ og
løb af alle kræfter nedover langs bredden.
Men da han kom nedenfor fossen, var Fred
alt udenfor fare og lige ved land.
«Hurra!» raabte Tim, «det var godt gjort;
aldrig trodde jeg, nogen skulde have greiet det.
Men saa ræd jeg var!»
«Puh,» stønnede Fred, mens han klatrede opad
den steile bred, «det er den værste tørn, jeg har
været i, jeg vilde ikke for nogen pris have den
om igjen.»
«Aa ja, det vil vare en tid, før vi forsøger os
igjen,» bemærkede Tim, «jeg var saa angst, da
du forsvandt i fossen. Aldrig havde jeg troet at
skulle faa se dig levende igjen!»
«Det var bra, det endte saa godt,» sagde
Fred, «men lad os skynde os hjem, vandet driver
af os, og vi trænger til at skifte.»
Der var kun nogle minutters vei til nybygget.
Det første levende væsen, de mødte var den
forsvundne og gjenfundne ko, som laa og tyggede
drøv, yderst selvtilfreds saa det ud til.
Gutterne maatte le, og Tim sagde:
«Hvis hun havde nogen samvittighed, vilde
hun ikke tage det med slig ro.»
Dermed skiltes de og gik hver til sit hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
