Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9de kap. Et truende møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et gevær paa en slig letvindt maade, var der ikke
mere noget iveien.
Jeg vilde straks løbe over til dig for at
fortælle dig den glædelige nyhed, men saa kom jeg
til at tænke paa, at det kunde være ligesaa
morsomt at overraske dig her.»
Saaledes gik det altsaa for sig, at begge
gutterne drog afsted til de fjerne egne borte ved
Ozarkfjeldene. Det var en herlig høstdag og luften
var saa frisk og styrkende, at de syntes, de gjerne
kunde hoppe høit af fryd. Og deres glæde ved
tanken paa de kommende dage forhøiedes kun ved
de eventyr, som de ventede sig.
Det land, som de skulde reise gjennem, var
af meget forskjellig beskaffenhed. Det var baade
urskog, prærie og aasland, og talrige elve og bække
maatte de vade. Gutterne havde med sig mad
for et par dage, men mere fandt de overflødig, da
de ikke fandt det passende for jægere at trække
med sig mad; de store skoge bugnede af vildt og
de maatte være daarlige karle, om de ikke skulde
kunne stole paa sin evne til at skafte sig, hvad
de trængte.
Veien eller rettere traakket, som de fulgte
var bleven frembragt af heste og menneskefødder,
og de fleste steder var den tydelig og grei, saa
det ikke faldt dem vanskelig at holde den. Kun
der hvor græsvæksten var meget yppig, var den
næsten usynlig. Gutterne travede afsted uden at
hvile helt til middagstid, da de naaede en liden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
