Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17de kap. Udfordringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17de kapitel.
Udfordringen.
Hjortefods ydre viste nu ikke tegn til den
frygtelige ophidselse, han i virkeligheden befandt
sig i. En tilfældig tilskuer vilde i hans
ansigtsudtryk kun have læst en indianers sædvanlige kolde
og ubevægelige ro.
Hjortefod behovede ikke at vente længe. Et
dæmpet udraab i den dybe strubetone, som er saa
særegen for indianernes sprog, naaede hans øre,
og snart kunde han ogsaa opfange den svage lyd,
som de bløde mokkasiner frembragte.
Hans fiende, Rødulv, viste sig i maaneskinnet
paa kløftens anden rand. Han stod stille og hans
staldbroder kom hen til hans side.
Denne sagde: «Waukomia vil hoppe over,
Rødulv gjør det samme, lad os ikke spilde tiden.»
Han gik et skridt tilbage og med et mægtigt
sprang for han over mod den anden side.
Men idetsamme traadte Hjortefod frem fra sit
skjul, der hørtes en hvinende lyd, og Hjortefods
tomahavk sad dybt i hans bryst.
Et skjærende skrig trængte frem fra den trufne
krigers strube, som han tumlede ned til kløftens
bund, hvor han blev liggende død og ubevægelig.
Rødulv blev staaende fortumlet og forvirret;
da hørte han Hjortefods forbandelse:
«Klapperslange af en winnebago! Dø en
slanges død.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
