Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18de kap. Signalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Da saaledes indianerne kom til en aa, som
var for dyb til at kunne vades, svømmede de ikke
over den, som de vilde have gjort, hvis de havde
havt hastverk, men de gav sig til at bygge flaader
for at komme tørskindede over, hvad jo ogsaa var
behageligere.
En af krigerne viste sig at være en
spilopmager, hvilke ikke er særlig almindelige blandt de
stø og alvorlige indianere.
Da den flaade, hvorpaa han selvfjerde sad,
var lige indpaa den modsatte bred, løsnede han
ubemerket den vidje, som holdt stokkene sammen
og pludselig plumpede hans tre kammerater nedi,
mens han selv ved et behændigt hop reddede
sig iland.
De øvrige indianere grinede svært, da de tre
syndere vaade og slukørede krabbede iland.
Her paa den anden bred gjorde de holdt. Det
var omtrent midt paa dagen; et par af dem tændte
op en ild, mens nogle gav sig til at fiske og et
par gik ind i skogen med sine bøsser. Disse to
sidste besluttede Hjortefod at have et øie med.
Han svømmede over elven et stykke ovenfor
leiren, hvor elven gjorde en stor sving, saa han
ikke kunde bemerkes nedenfra, og skyndte sig saa
efter de to jægere. Han fulgte dem et kvarters
tid, da de kom til en aas, hvis bratte skraaning
de steg opover.
De skræmte et par hjorte frem fra deres skjul
i skogens tykning, men da de lod dem passere i
fred, blev Hjortefod med grund forbauset.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
