Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19de kap. Ved præriens rand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
De var imidlertid nu saa udmattede, at de
med glæde tog dette som et paaskud til at kaste
sig ned paa marken for at hvile lidt.
Tim følte dog sin samvittighed en smule urolig.
«Elven er vist ikke dybere, end at vi kunde
finde et sted, hvor det gik an at vade,» sagde han.
«Men det kan vare mange mil, før vi igjen
faar anledning til at hvile.»
«Ja saa faar vi gaa mange mil da,» svarede
Tim og begyndte at tage af sig skoene.
Fred vilde netop med et suk følge hans
eksempel, da de opdagede, at de ikke var alene.
De hørte over paa den anden bred et udraab
i de dybe strubetoner, paa hvilke indianernes sprog
er saa rigt, og snart saa de en rødhud komme
frem paa den anden bred.
Gutterne havde øieblikkelig søgt skjul i et
buskads, hvorfra de spændt iagttog, hvad der gik
for sig.
Efter den förste indianer kom endnu to frem
i iriaanelyset.
De stod og betragtede elven nogle øieblikke,
men uden at vise nogen usikkerhed gik de derpaa
ned i strømmen uden at tage sine mokkasiner af
sig. Vandet gik dem ikke længere end til livet,
og snart var de over paa den anden bred, ikke
femti fod fra det sted, hvor gutterne krøb sammen.
Gutterne skjalv ved tanken paa, hvor nær de
havde været sin undergang. Havde de ikke ventet
disse faa minutter, vilde de have været indianernes
sikre bytte; de vilde have løbet lige i deres arme.
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
