Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19de kap. Ved præriens rand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
«Lad os ligesaa godt hvile nu,» sagde Fred.
Tim gjæspede, han var i virkeligheden saa
søvnig, at han gik og halvsov. Han fulgte derfor
aldeles mekanisk Fred, som dreiede væk fra stien
ind i skogen for at finde et skjulested. Som de
famlede sig frem, snublede Tim over en trærod
og faldt saa lang han var.
«Op igjen,» sagde Fred, men han fik ikke
noget svar, og da han skulde se efter, saa var
hans ven sovnet, der han laa.
Fred smilede og lagde sig ned ved hans side.
Han tog sit tæppe, indhyllede baade Tim og sig
selv i det, og snart var han ligesaa fast indslumret
som denne.
De sov i nogle timer og vaagnede, da solen
allerede stod høit paa himlen, med fornyede kræfter.
Gutterne maatte le, da de saa, at de havde
redet sin seng midt i den aabne skog aldeles som
vilde dyr.
Fred rullede tæppet sammen og snart
fortsatte de veien, sultne som skrubber.
«Jeg ved en ting, jeg,» sagde Tim med en
hemmelighedsfuld mine.
«Naada, hvad er det?»
«Aa det er bare det, at den mest sultne
person vest for Mississippi gaar her.»
«Det kunde hændes, at der fandtes en i
nærheden, som kanske var basen i den hensende,»
sagde Fred, «jeg synes, jeg kan høre tarmene
skrige og hvine efter at blive tilfredsstillet. Kan
du efterligne kalkunskrig slig som Hjortefod kunde?»
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
