Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21de kap. Et farligt ridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
udtænkt en list, hvorved han havde til hensigt at
vildlede dem.
Da de bare var et par hundre fod fra ham,
tog han sin hue af og svingede den i den retning,
som de skulde gaa, og paa samme tid udstødte
han flere høie raab. Han vilde derved søge at
indbilde dem, at han havde venner ikke langt væk,
hvilket ikke var urimeligt, da en ung gut aldrig
pleiede at færdes ude i skogen alene.
Paa samme tid vilde han holde dem i ærbødig
afstand, og han lagde bøssen til kindet og tog
godt sigte paa en af dem.
Indianerne blev øiensynlig betænkelige og holdt
stille. Skulde guttens følge være lige i nærheden
og — kanske det var raadeligst at lade ham i fred?
Gutten var saa merkelig sikker og koldblodig, at
de maaske kunde falde i en fælde, før de vidste
ord af det.
Hvis de skjød ham ned, vilde de muligens
blive udsat for en blodig hævn fra de hvide
mænds side.
Og saa var det hans bøsse, som saa
ubehagelig sigtede paa dem og det var ikke godt at vide,
hvem vilde blive hans offer, hvis de skulde forsøge
at angribe ham. Et af deres liv vilde hans liv
sikkert koste. Denne pris syntes dem noget for
høi, bedre at lade ham være i fred, iallefald kun
skyde paa ham, hvis de kunde gjøre det i
nogenlunde sikkerhed.
Den ene indianer hævede sin haand i veiret
og raabte høit: «Langkniv — Yenghese! Ven, ven!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
