Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24de kap. Cyklonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Møjsommelig arbeidede de sig hen til den
urørte del af skogen, og stor var deres glæde, da
de efter at have gaat en stund langs ødelæggelsen
igjen kom ind paa traakket og nu gik det hurtig
videre.
Ud paa eftermiddagen brød solen frem af
skyerne, men luften var lige kold, og de maatte
gaa i hurtig tempo for at holde varmen. Da de
havde gaat et langt stykke, hørte de lyden af et
skud, et godt stykke fra dem. De stansede og
lyttede. «Der har vi flere af de kjeltringerne,»
sagde Tim.
Fred taug stille; men da ikke hørte noget
mere, fortsatte de sin marsch, endnu mere opsat
paa at komme væk fra disse egne, hvor de aldrig
var sikre for at træffe fiender.
Tim saa pludselig op efter længe at have gaat
i dybe tanker og sagde: «Synes du ikke, det er
noksaa underlig, at de tre indianere, du mødte,
var tilhest, mens alle de andre var gaaende. Kan
du forklare dig det, Fred?»
«Det har jeg ikke tænkt nøiere over.»
«Lagde du ikke merke til hestene da?»
«Det var noksaa smaa heste; de to var blakke
af farve og den tredje var sort; denne sidste var
det, som den indianer jeg skjød paa, red. Jeg
husker ogsaa, at han havde en hvid pleti panden.»
«Hvem, indianeren?»
«Aa, vær ikke saa vrang, du ved godt, jeg
mener hesten.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
