Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
ligeså rå og fræk var konen, oprindelig en bonde
jente fra Bergens omegn, der i en ung alder var
kommet til byen for at tjene sit brød, og som
siden var kommet på afveie, dels af tilbøielighed,
dels fordi fristelserne i byen var hende for mæg
tige. Olme havde engang været en skønhed,
frisk og livsglad, og trods sine udsvævelser og
sin tilbøielighed til stærke drikke beholdt hun
rester af den hele sit liv ...
Dette mærkelige ægtepar fik et barn, en
liden, lyslokket pige, der efter moderens sigende
så ud som en »gudsengel«.
Barnet vokste til, og dets spæde, uskyldige
latter blanded sig med den hæse skrigen og banden
af etablissementets » damer«.
Witzleben, der var mindre forvorpen end sin
kone, og som i sit hjerte holdt af barnet, kunde
ofte falde i tanker, når han så den lille med de
lyse lokker trippe om i skænkestuen mellem de
drukne matroser og de sminkede fruentimmer.
y>Mei?t gott, mein gotth< sukkede han og
stødte hovedrystende asken ud af piben.
Da han så en dag fandt sin lille Marianne
— hun var opkaldt efter hans afdøde mor i
Bremen — siddende på fanget af en skægget
matros, der tilsølte hende med sine væmmelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
