Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
med mange falbelader og den sælsomt formede
hat var smykket med store violette tøiblomster
, . . Dertil stank hun ulideligt af simpel eau
de cologne . . .
Men med ét styrtede den gamle, pyntede
dame imod hende og råbte på hendes navn . . .
Marianne, der havde drømt om under kærtegn
og tårer at hvile ud ved moderens bryst efter
den lange, lange skilsmisse, indskrænked sig nu
til en kølig, konventionel hilsen . . .
Hun havde kendt som et stik i hjertet ved
synet af moderen. Ak, hvor ganske anderledes
havde hun seet hende i sin fantasi!
Men moderen lagde slet ikke mærke til hvad
der foregik i datterens sind. Hun gråt, sagde
hende nogle komplimenter for hendes ydre, og
begyndte så, overveiende praktisk som hun var,
at samle datterens reisesager sammen, som fyun,
efter nøie at have tinget om prisen, betroed til
en » drager «.
Ingen drosche vented på Marianne. Alle
slags køreredskaber var dengang endnu en sjelden
hed i Bergen. Kun et par af byens fornemste
familier holdt vogn.
Ved moderens side, fulgt af drageren med
kufferten og vadsækken, måtte Marianne nu vandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
