Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
»
ned på hendes hovedpude, grubled hun over det
skete og overveied, hvad hun skulde gøre . . .
Så det var hemmeligheden? Hun var dat
ter af en — bordelværtinde . . . Ak, hendes rene
tanke havde altid skyet at dvæle ved eksistenser
af den art — og nu havde skæbnen givet hende
en sådan til mor ... Å, hun kunde dø af skam
. . . Livet var ikke værd at leve fra denne dag
af . . . Alt var med ét blit vissent og stygt . . .
Ja, nu forstod hun det hele. — Hvorfor hun
var opdraget udenlands, fjernt fra forældrenes
hus , hvorfor folk stirred så ringeagtende på
moderen, hvorfor de forbigående stansed og pegte
på huset, hvorfor de levte i slig uhyggelig isolert
hed, skyet af alle ærlige mennesker.
Hun lå som i feber og kasted sig hid og
did i sengen, stukket og pint af alle de fæle
tanker, mens hun sagte jamred sig ... Hendes
unge hjerte, der havde ventet såmeget skønt og
rigt af livet, krymped sig sammen i fortvilelse.
Så sprang hun op af sengen — hun kunde
ikke puste i det lille sovekammers, syntes hun
— der lå som en uafvæltelig tyngsel på hendes
hjerte . . . Hun åbned vinduet for at indånde
den friske luft. — — Da opdaged hun en ung
mand, der stod udenfor huset og betragted hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
