Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
beundring — en mere skøn og malerisk by
har han ikke seet, påstår han . . . Det dufter
stærkt efter regnet af alleslags blomster, det
lugter af sild og fisk langs bryggerne — og ind
byggernes latter og livlige tale klinger som en
tak mod vorherre, der endelig gav solskin . . .
Også Marianne følte sig let og styrket, da
hun slog øinene op og så solen leke mellem de
klare gardiner på den røde geranium og den gul
plettede » fruens tøffel «, som stod i vindueskarmen
— men i næste sekund stod kvældens oplevelser
tydeligt for hendes erindring, hun følte det
samme stød for hjertet som igår — og det fore
kom hende, at alt blev mørkt rundt om hende,
at solen sluktes for aldrig at vise sig mere
Var det virkelig sandt, at hun var datter af
en — —•? A nei, det var bare en drøm — en
styg drøm — — —
Da banked moderen på hendes dør.
»Luk op — her er eg med kaffen. «
Marianne lå stille som en mus og svarte
ikke . . . Hvorfor havde gud straffet hende frem
for andre ved at give hende en slig moder?
Hvad var hendes brøde? Hun havde hidtil seet
gud i billedet af en god og retfærdig fader, der
vikle hendes vel i alt — men dette billed øde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
