Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
t
Marianne rysted bare på hodet uden at
svare.
»End på komedien da! De gier sligt pent
stykke for tiden og madam Brun skal være så
svært flink . . . Hvis du undsér dig for at vise
dig sammen med din stakkars, simple mor, så kan
du jo gå alene, eller du kan ta’ Petrine med dig.«
Moderen gik sin vei — men Petrine havde
hørt på samtalen, og da hun som de fleste
bergenserinder var »teatergal«, gav hun sig
ikke, før hun fik sin jomfru overtalt til at gå i
teatret en kvæld og tåge hende med sig. Der
var så skrækkelig morsomt »på komedien «, sa
hun — hun havde været der en gang — der
kom så mange fine damer og så mange pene
mosjøer. Og så var der så deiligt oplyst, og
man fik se dragter af silke og fløiel, hvis stykket
var » reelt« da. —
Marianne hørte ikke uden velbehag på hendes
naive fortælling om scenens herlighed. Frygten
for at vise sig mellem folk og maske risikere
en fornærmelse, og lysten til at slippe ud af
ensomheden og igen se glade menneskeansigter
kæmped i hendes sind.
Hun elsked scenekunsten. I Bremen havde
det været en af hendes største fornøielser at be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
