Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
teatret — for det andet betragtedes endnu skue
spillerne af den store masse med præsterne i
spidsen som en art gøglere, en lavere, under
ordnet kaste, og disse folk vilde neppe vrage
»Olines datter*. Hendes stilling som skuespiller
inde vilde desuden rive hende ud af den for
færdelige ensomhed, som hun leved i og led
under. Hun vilde atter få samkvem med menne
sker, og ikke længer stå alene og skyet, som
var hun skarpretterens barn.
Hendes mor gjorde mange indvendinger.
Pudsigt var det at høre hende, den forhen
værende bordelværtinde , ivre mod skuespil
kunsten og dens dyrkere. De var alle sammen
»gudsforgåede kanaljer*, påstod hun. Det passed
sig ikke for en jomfru Witzleben, der havde fået
en fin opdragelse udenlands, at blande sig med
sligt kompagni . . . Tænk om hendes onkel, råd
manden i Bremen, havde levet . . . Han vilde
gået i graven af sorg. —
Men Marianne lod moderen snakke. Hun
lukked sig inde på sit værelse, læste på sin
rolle og syed på sin dragt. Siden hun havde
taget den beslutning at gå til teatret, var hun
blit så underlig let i sind. Det var ligesom hele
verden havde fået lysere farve. Og det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
