Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
idag vilde han gå derop. Det var hans pligt
som en mand af ære . . . Han vilde betro madam
Witzleben sin kærlighed til datteren og skildre
hende sine fremtidsudsigter . . . Fik han så
Mariannes jaord, var han den lykkeligste unge
købmand i hele Bergen . . . Selv om hans for
ældre forstødte ham paa grund af »mesalliancen«
kunde han til nød klare sig selv . . . Han var
jo ting, stærk og arbeidsom — og han havde
desuden en liden kapital, som var hans egen,
arven efter onkel Hildebrand . . .
Der blev dog ikke noget af besøget den
dag. Han opsatte det til morgendagen, ikke
fordi hans beslutning på nogen måde vakled,
men fordi han var en blød, frygtsom natur . . .
Der skulde mod til at opsøge madam Witzleben
i hendes rede. Hun var for ham som for hele
byen et slags skræmmebilied.
Næste morgen stod han som sædvanlig
nede på bryggen og så ud over Vågen, mens
han røgte en eigar . . . Han tænkte på Marianne
og på den høitidelige visit han i middagsstunden
vilde afiægge hos madam Witzleben ... Ja,
dette blev en vigtig dag for ham, den vilde gribe
ind i hans liv ... Og så grunded han et øieblik
over hvordan han burde klæde sig til frier-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
