Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En gammeldags bergensk Julaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
jeg sige godnat til de andre og gå tilsengs.
Men klokken var også slagen 10. Udenfor huset
kunde vi høre Hans vægter brumme på sit gamle
vers med en stemme, der iaften var tykkere og
mere slæbende end sædvanlig. De mange dram
mer, som Malene hentyded til, havde nok gjort
sin virkning.
Min siste tanke, inden jeg sovned ind, var
at jeg skulde i froprækenen næste morgen, hvad
jeg glæded mig meget til.
Det var endnu ganske mørkt, og tranløgterne
brændte døsigt i smuger og smitter, da jeg om
morgenen gik til kirke. Over den mangelfuldt
brolagte gade hopped her og der formummede
skikkelser, som alle styred i samme retning. Men
jeg gik tryg og glad trods mørket, for mor leded
mig ved hånden — og der, ved en omdrei
ning af Markeveien lå Nykirken, høi og ærværdig,
foran os med alle sine ruder strålende oplyste,
mens orglet bruste imod os og menigheden be
gyndte på den gamle salme:
»I denne søde juletid
tør man sig ret fornøje.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
