Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Julaften hos Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dage. Jeg blev glad ved at gensé denne smukke
og elskværdige dame, som jeg så godt kendte
fra mit besøg i København.
Af bekendte landsmænd var der forresten
dengang ikke mange i München. Jeg husker kun
maleren Werenskjold og forfatteren Gunnar
Heiberg — og denne siste havde endnu ikke noget
navn.
Ibsen var denne vinter i lysere
sindsstemning end sædvanlig. Efter lang tids grublen og
arbeide havde han fuldendt »Et Dukkehjem« —
og han havde al grund til at være tilfreds med
den modtagelse, som bogen fik. Den vakte en
opsigt uden lige, en storm af beundring, af
misfornøielse, af lidenskabelig diskussion... Ikke
engang »Brand« havde vakt det røre. Nu da
stormen har lagt sig for den rolige betragtning,
kan vi alle være enige om, at det er et mægtigt
og beundringsværdigt arbeide, hvis nye ideer, der
er i slægt med Camilla Colletts, har grebet
forædlende ind i vore kvinders udvikling.
Selv lod jeg mig henrive til at skrive lange,
begeistrede udgydelser over bogen til norske og
danske blade. Ja, jeg skrev endog et digt »Til
Nora«, som heldigvis aldrig er bleven trykt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
