Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Julaften hos Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine gæster — og Sigurd, som aftenen iforveien
havde fyldt sit tyvende år, hjalp på den
elskværdigste måde sine forældre med at gøre
honneurs.
Midt på gulvet stod det store juletræ —
strålende og rigt pyntet. Vi så i taushed
beundrende på det og drømte, at vi igen var hjemme
i landet med sneen og granerne, det gamle
Norge... Ja, hjemmets sæd og skik var af Ibsen ikke
glemt under det lange, selvvalgte exil, hvorfra
han i sine værker sendte os bud på bud for at
vække os af døsen og lære os at »tænke stort«.
Denne hans hengivenhed til fosterjorden røbed
sig i alt, i stort og småt...
I rigtig munter og hyggelig stemning spiste
vi tilaftens. Anretningen var også tiltalende
hjemlig. Vi fik risengrød og dertil ribbensbær — de
samme retter, som jeg i mit bergenske hjem
havde nydt såmangen julaften.
Siden smagte vi på de ypperlige bakkels,
»goderåd«, som vor elskværdige værtinde med
egen hånd havde lavet. Hun fik også mange
komplimenter for sin færdighed fra de indbudne
damer.
»Kun i Bergen forstår man at lave de rigtig
gode bakkels,« sagde fru Ibsen. »Der har man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
