Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Julaften hos Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ledsage den med et lidet vers, hvori jeg tillod
mig at minde fruen om, at »det gamle« oftest
er »det gode«, og vrøvled noget om »gamle
Bergen«, gamle venner og — gamle oste.
Verset blev, trods alle sine skrøbeligheder,
velment som det var, meget nådigt modtaget —
og osten ikke mindre.
— Senere på aftenen sad jeg en stund alene
sammen med Ibsen i hans arbeidsværelse, det
lille rum, hvorfra såmange store tanker og
dristige drømme var fløine ud i verden, mens han
røg sin aftenpibe, som han var vant til.
Der var så hyggeligt derinde... I den hvide
Fajanceovn brændte en god ild... Udenfor
hujed vinterstormen og lod mig dobbelt føle
interiørets behagelighed.
På skrivebordet lå ingen manuscripter
skødesløst henslængte — Ibsen har en streng
ordenssans — kun et par breve, sirligt ordnet under
en presse af metal, og et par gamle, romerske
mynter. Et af Ibsens liebhaberier er jo at samle
på gamle mynter. Røgskyerne steg og sank om
digterens mægtige, Zeuslignende hoved og
indhylled efterhånden den lune stue som i et blåt
slør...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
