Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
dende ligeoverfor hrr Thorne. Der er så mange
sladdersyge mennesker hernede i kolonien.»
»Pas du på dig selv, barn,« svarte moderen
fornærmet, »og på din hrr Due!« Borghild
rødmed over hele ansigtet. »Ja, hvorfor spaserer
du altid sammen med ham? Det er da ikke nød
vendigt at slutte hver spilletime i » Foreningen«
med en tur til Monte Pincio eller Villa Bor
ghese. Igår kom du en halv time for sent til
middagen. Folk begynder tilslut at snakke om
dere, du skal tro mig.«
Borghild taug med en fiendtlig mine. Ved
sig selv tænkte hun: »Mama er skinsyg på mig.
Kunde hun selv vælge, foretrak hun nok Willi
ams selskab fremfor den gamle, kedelige Thornes.«
»Havde det været en anden, interessant
herre, så kunde jeg til nød forstå dig — men
denne dumme Due med sin forlorne melankoli — «
Borghild smilte som man smiler af et barns
sniksnak. Ja, moderen var ganske bestemt skin
syg . . . William havde også vist hende altfor
liden opmærksomhed. Hun forlangte, at alle de
unge herrer skulde gøre kur til hende. Nylig
havde han således vægret sig ved at følge moderen
til Peterskirken, hvor den for sin herlige stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
