Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 84
Han svarte ikke straks og hun stod imidler
tid i glad undren over, at det ene menneske
kunde være så meget for det andet. Hun havde
jo formået ved sin nærværelse alene at jage
hans hemmelige sorg på flugt, at omskabe ham
til et andet, lykkeligere menneske . . . For det
kunde ikke nægtes, iaften havde han været mun
ter, ungdommelig munter, han havde slet ikke
rynket brynene på den gamle, truende made,
eller i trist tankefuldhed stukket hånden ind i
vestegabet som han pleiede. Han havde der
imod en enkelt gang som i selvforglemmelse spøget
og leet, og havde endog nedladt sig til at
komme med nogle morsomme, harcellerende be
mærkninger om hrr Thornes gammelmands
galanteri.
»Synes De om mit lille vers?« sagde han
omsider.
» Gud, det er så vakkert! — Jeg kan det
udenad.«
»Jeg fortjener maske en liden belønning for
det,« hvisked han og inden hun kunde svare,
følte hun hans parfumerede moustache kildrende
tæt ved sin kind. Og så — hun vidste ikke
selv hvordan det gik til — så havde han kysset
hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
