Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
\
i>Bellissima signorah< hvisked han og vilde gribe
hendes hånd. For et opna en komisk virkning
lod han pludselig sine frivole elskovserklæringer
gå over i et ensformigt, halvt mumlende, halvt
syngende »Avemaria«, som man i landsbykirker
hører det af bønderne . . . Men hun var for
ræd til at opfatte det morsomme ved situationen.
Han vilde påny have tag i hendes hånd. Da
overmanded hendes vrede skrækken — hun var
igrunden en modig pige og hun var norsk.
Pludselig gav hun ham et dygtigt ørefigen,
dukked sig ned i folkehoben, blev usynlig, gled
op længer borte — og var nu heldigvis fri for
den modbydelige bajads. Dog her vented hende
en ny plage. Et optog, forestillende et bryllups
følge, slog syngende og hoppende en kreds om
hende og vilde føre hende med sig. Hun stred
imod og bøied sig rask ned under denne levende
kede af hænder. Man napped efter hende påny,
hun undveg behændigt, men neppe var hun i
sikkerhed et stykke længer frem, førend hun,
betaget af alle disse angstfulde og skiftende
sindsbevægelser, brast ud i en hulken, gnidende
sine øine med hænderne, et billed på hjælpeløs
hed og afmagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
