Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
tøfler. Han nynned en glad folkevise, akkom
pagnerende sig selv. De to lys i sølvstagerne
på pianoet afgav hele belysningen.
Da hørte han pludselig en heftig ringen på
entredøren, og kort efter lyden af en damekjole,
der rasled gennem rækken af værelser, stødende
mod møblerne, gnidende sig mod silkeporti
ererne . . .
I næste øieblik stod Borghild fremfor ham.
Hun var blussende rød over hele ansigtet — om
det var af harme eller forlegenhed kunde man
ved første syn ikke opdage — og den sammen
sluttede mund havde et stridbart udtryk. Hatten
sad skævt som om den var sat på i hast og
åndedrættet gik tungt som om hun havde løbet
hele veien.
»Hvad mente De med det!« spurte hun
lidenskabeligt, uden først at hilse på ham,
pustende anstrengt mellem ordene. »Hvad mente
De med det? — Hvorfor har De ikke skrevet
mig til? — Å, nu ser jeg det, mor havde ret
De mente igrunden ingenting med det
Her sidder De så glad og übekymret og synger
og traller, mens jeg — — — A, min gud ! •—
Ved De, hvad jeg har bestilt dernede, mens jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
