Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
— skal De få tilbage imorgen. — Sig mig —
men vær nu sand! — har De selv skrevet det?«
»Nei! — Jeg skrev det ud af en antologi
— — Jeg har forresten aldrig givet mig ud for
at være digter — «
Hendes læbe kruste sig i udtryksfuld foragt.
Så betragted hun bordet. »Det er nogle smukke
damer, De der har. — For en rig samling! —Og
vifter, damehansker — «
Han blev endnu mere rød og forvirret
Mekanisk fiytted han kurven tilside. Situationen
trykked ham næsten til jorden, mens hun alle
rede var den overlegen. Myndig som en dron
ning stod hun fremfor ham . . . Hun rørte ved
en af vifterne — Hans forlegenhed steg og steg
— hvorledes skulde han dog få en ende på
denne pinlige scene? Han så hjælpeløs mod
døren, håbende at værtinden vilde træde ind
som den frelsende engel, han så mod vinduerne,
ønskende at et brandsignal vilde lyde derude
fra gaden og give ham anledning til at styrte
ud. Hans hænder var klamme, sveden brød ud
i store dråber på hans pande, trilled ned mod
hans øienbryn — og nu opdaged Borghild, at
moderen havde ret i sin beskyldning. Hans bryn
var virkelig malte med sort touche som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
