Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
feiltagelse havde tabt tilliden til og agtelsen for
sin egen person — — Og det kunde aldrig
mere gøres om igen — !
Han bøied sig ned over hende og søgte at
trøste hende. Han så i øieblikket så ulykkelig
ud, så oprigtig medfølende, så hjertensgod.
Klodset, men venligt søgte han at gribe hendes
hånd.
»Græd ikke slig, kære frøken Borghild
Det gør mig så ondt . . . Jeg beder Dem . . .
Nei, græd nu ikke mere! — Jeg er villig til at
— — ja, til alt ... hvis De — — «
Hun stødte hans hånd tilbage som om den
ved berøringen havde besudlet hende. Så tørred
hun med et undertrykt suk sine øine —
»Tak! — Jeg græder ikke over det, som
De tror . . . De vilde heller ikke forstå mig,
om jeg fortalte Dem det ... Å, jeg skammer
mig så! — Min gud, min gud!«
Hun reiste sig pludselig, og uden at se på
ham, uden at sige farvel, ilede hun fra ham,
gennem rækken af værelser, ud i entreen. Han
hørte gadedøren slåes til med et smeld.
Med en måbende, rådløs mine stod han til-
bage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
